Litteratur

Henrik Schütze: Licensering af ophavsrettigheder. Ophavsretslovens aftale- og tvangslicensordninger. Djøf Forlag 2024, Danmark, 265 sider (ISBN: 978-87-574-5606-6, ebog ISBN 978-87-7617008-0)

Et område, hvor ophavsretten har undergået en betydelig udvikling i de senere årtier, er reguleringen af undtagelserne fra eneretten, herunder især de undtagelser, hvor den berørte benyttelse af værker, fremførelser, optagelser og udsendelser ikke er givet fri, men er underkastet en eller anden form for licens, det være sig som tvangslicens eller aftalelicens. Fra et relativt snævert område med få tvangslicenser og blot en – kun delvist specificeret – aftalelicens i lovgivningen fra 1961 er området udviklet og udvidet i meget væsentlig grad, og det udgør i dag en separat og detaljerig del af ophavsretten. Det er derfor også et særdeles velvalgt emne for den monografi, som Henrik Schütze nu har udgivet. Som partner i advokatfirmaet Lassen og Ricard i København har han erhvervet sig dyb indsigt i området, herunder ikke mindst i de særegne problemer, som knytter sig til radio- og fjernsynsforetagendernes situation, både som brugere af beskyttet materiale og som indehavere af selvstændige nærtstående rettigheder. Bogen dækker dog også kompetent de andre relevante licensområder.

Efter det indledende kapitel 1 lægger bogen i kapitel 2 ud med en generel juridisk gennemgang af ophavsretslovens aftalelicensordninger, deres retlige ramme, deres anvendelsesområder (specifikke områder over for den generelle aftalelicens i lovens § 50, stk. 2), og en fremstilling af godkendelsesordningerne for de involverede forvaltningsorganisationer. Desuden nævnes specifikt det lovforslag, som førte til vedtagelsen af adskillige lovændringer i 2024 (lov 676 af 11. juni 2024), som ved bogens færdiggørelse endnu ikke var vedtaget i Folketinget, men som heldigvis er inkorporeret i fremstillingen.

I kapitel 3 drøftes lovens tvangslicensordninger, idet både den retlige ramme og de enkelte ordningers anvendelsesområder gennemgås. Kapitel 4 indeholder en særskilt drøftelse af forvaltningsorganisationernes søgsmålskompetence i det tilfælde, hvor der findes en aftalelicens i loven, men forhandlingerne om den udløsende aftale ikke har ført til enighed. Denne diskussion baseres blandt andet på den finske Telia Finland sag fra EU-Domstolen (C-201/22), som fandt sin afgørelse den 23. november 2023, men her drøftes på grundlag af generaladvokat Szpunars forslag til afgørelse.