Lagförslag
| Danmark
| 11/21/2024
Folketinget vedtog den 21. november 2024 en lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.
Danmark har ikke tidligere haft særlig lovgivning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, og i det hele taget har den praktiske interesse i Danmark for at få registreret geografiske betegnelser efter de ældre regler om geografiske betegnelser for drikke- og fødevarer været særdeles begrænset. Den danske regering mente da heller ikke, at den nye forordning om geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter ville bidrage med fordele i Danmark, men kun medføre ulemper i form af administrative omkostninger.
Den nye lov indeholder alene bemyndigelsesregler til varetagelse af den nationale del af registreringsproceduren samt en strafbestemmelse for overtrædelse af regler udstedt i medfør af loven. Med bemyndigelsesbestemmelsen gives der mulighed for at fastsætte administrative forskrifter om beskyttelse, registrering samt kontrol og håndhævelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. Disse beføjelser udøves herefter af Patent- og Varemærkestyrelsen.
Den nye lov kan findes her: https://www.ft.dk/samling/2024...